Ansøg nu »

Quality Operator til skiftehold

Firma:  Manufacturing - Departmental
Lokalitet: 

Fredericia, DK, 7000

Dato:  7. nov. 2024
Jobkategori:  Produktion/drift
Krævet id:  37779

 

Som medarbejder hos Ball Beverage Packaging Fredericia A/S bliver du en del af en global virksomhed. Ball-koncernen er i dag verdens største producent af aluminiumsdåser til øl og læskedrikke, beskæftiger på verdensplan ca. 16.000 medarbejdere og omsatte i 2023 for $14 mia. I Danmark er Ball repræsenteret med en fabrik i Fredericia, som årligt producerer ca. 2 mia. aluminiumsdåser. Fabrikken blev etableret i 2008 og beskæftiger i dag 168 dygtige og engagerede medarbejdere. Fabrikken producerer 24 timer i døgnet året rundt. Læs mere om os via www.ball.com

 

Motiveres du af et højt aktivitetsniveau, faglige udfordringer og gode kollegaer – og vil du være med til at sikre, at vi kan følge med vores kunders stigende efterspørgsel på bæredygtig drikkevareemballage?


Vi har travlt i produktionen og søger en operatør til vores skiftehold. Du vil blive en vigtig medspiller på et hold, hvis vigtigste opgave er, at medvirke til en optimal og effektiv drift, hvor vi når de opstillede produktionsmål, sikrer kvalitetsstandarder og minimerer nedetid og spild. Fremfor alt arbejder vi sikkert og i henhold til vores høje sikkerhedsstandarder. I stillingen som Quality Operator er dit primære ansvarsområde kvalitetssikring af slutproduktet. Det vil bl.a. sige, at du med faste intervaller undersøger dåserne for kvalitetsfejl, bruger produktionsdata og IT-systemer til at vurdere eventuelle procesafvigelser, som du skal reagere på samt informere til de områder på fabrikken, hvor eventuelle fejl er opstået. Jobbet indebærer generelt bred kontakt til mange medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Derfor er teamwork og tillid nøgleord hos os.

 

Vi søger kandidater, der har
-    erfaring inden for vedligeholdelses- og serviceområdet fra en produktionsvirksomhed, gerne indenfor high speed production 
-    tekniske og/eller mekaniske kompetencer 

-    kendskab til fejlfinding på maskiner og produktionsanlæg 


Det er afgørende, at du har et normalt farvesyn, og dette vil blive testet i forbindelse med rekruttering. 

 

Derudover forventer vi, at du
-    arbejder systematisk og målrettet med opgaverne
-    bevarer overblik og får afsluttet opgaver, også når tingene går stærkt 

-    er omhyggelig og god til at dokumentere udført arbejde
-    har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt 
-    har engagement og vilje. Så sørger vi for, at du bliver klædt på til at blive en førsteklasses Can Maker

 

Vi tilbyder
-    skifteholdsarbejde efter fastlagt turnus med 12-timers vagter, hvor du arbejder 2 dagsvagter (6-18) efterfulgt af 2 nattevagter (18-06) og derpå har 6 dage fri
-    grundig og struktureret oplæring af erfarne kollegaer 

-    attraktive løn- og ansættelsesforhold samt professionelle muligheder for faglig og personlig udvikling
-    mulighed for at være med til at sætte dit præg på virksomhedens kultur, samarbejde mv.

 

Arbejdsstedet er Vejlbyvej 29, 7000 Fredericia.

 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage CV og din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi ønsker at fremme et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering og politisk og religiøs overbevisning.

Ansøg nu »